Tonny Landy, der døde forleden, 86 år, var den store tenorstemme i dansk klassisk sang.
Af Frits Ahlstrøm
Men hvad knap så mange ved (udenfor Boldklubben Hellas), var han også en fortrinlig målmand.
Interessen for fodbold havde han til fælles med Luciano Pavarotti, italieneren, der sammen med Plácido Domingo og José Carreras udgjorde ’De tre Tenorer’, den verdensberømte trio, der opstod i forbindelse med VM-slutrunden i Italien i 1990.
Luciano Pavarotti (født 12. oktober 1935) spillede fodbold i sin barndom og ungdom i Modena. Da han forlod skolen, var det med en ambition om at blive målmand i professionel fodbold; helst i Juventus. Men hans mor så hellere, han blev lærer. To år senere droppede han fodboldspillet for at gøre karriere i musik; lidt imod sin fars ønske.
Det var anderledes med Tonny Landy. Selv om han begyndte at synge som 15-årig og allerede da udgav sin første plade, fortsatte han med at spille fodbold – i Boldklubben Hellas i Valby.
I sæsonen 1960-61 – hans femte som senior – var han med til at skrive det største kapitel i klubbens historie.
Hellas spillede i Københavns-serien. Med sejre over Boldklubben Sylvia på 2-1, Handelsstandens Boldklub (Gunnar NU Hansen som medlem) på 3-2 og Sundby Boldklub på 4-0 kvalificerede Hellas sig til DBU’s Landspokalturnering, hvor modstanderen i 1. runde var Randers Freja fra 2. division i Sundby Idrætspark søndag 27. november 1960.
På den tid af året måtte klubben ikke benytte sin egen bane i Engdraget efter 30. oktober. Så træningen foregik i elektrisk lys på grusbanen i Valby Idrætspark. Holdet blev udtaget om tirsdagen, og spillerne, deriblandt Tonny Nuppenau som målmand, blev bedt om at mødes søndag morgen til hakkebøffer med spejlæg hjemme hos holdets ældste spiller, 34-årige Erling Pedersen; altid omtalt som EP.
Randers Freja var storfavorit, og EP regnede da også med, det ville blive hans afskedskamp. Men da Hellas’ reserve Erik Høy tilfældigvis hørte hvordan, jyderne talte om en sejr på mindst 10-0, og informerede sine kammerater om deres manglende respekt, gik de undertippede københavnere på banen med ekstra viljestyrke og vandt 1-0.
Hellas håbede, at lodtrækningen ville medføre en tur til provinsen. Så skuffelsen hos spillerne var stor, da de i radioen erfarede, at de i næste runde skulle spille mod 1. divisionsholdet fra Skovshoved IF på Gentofte Stadion søndag 4. december – i forlængelse af pokalkampen mellem HIK og Næstved IF.
Ligesom søndagen før mødtes de til hakkebøffer med spejlæg hjemme hos en anden spiller inden de løb ind på en bane, der mindede om en pløjemark.
Hellas vandt 2-1 og skulle i 1/8-finalerne spille mod 2. divisionsholdet fra Frem Sakskøbing, som i 1960 havde tabt 2-0 til AGF i finalen i Idrætsparken. Hellas havde trukket hjemmebane, men da de kommunale myndigheder ikke tillod boldspil i Engdraget på den tid af året, måtte klubben leje sig ind på Frederiksberg Stadion.
Kampen blev spillet lørdag 11. marts 1961 på Kong Frederik 9.’s 62-års fødselsdag. Denne gang samledes spillerne hjemme hos Erik Høy; dog kun til en kop kaffe. 3.000 tilskuere – ti gange flere end til klubbens kampe i Københavns-serien i Engdraget – så Hellas vinde 3-2. Den 34-årige veteran Erling Pedersen, der som følge af succesen i turneringen havde forlænget sin karriere vinteren over, lavede to mål.
Entreindtægten blev suppleret med et TV-honorar, eftersom kampen blev vist i fjernsynet.
I kvartfinalerne fik Hellas omsider opfyldt sit ønske om en tur til provinsen, da klubben skulle spille mod titelindehaverne fra AGF i Aarhus Idrætspark søndag 16. april; 17 dage efter at AGF samme sted havde tabt 4-1 til SL Benfica i kvartfinalerne i Europa Cup-turneringen for mesterhold i overværelse 22.000 tilskuere.
Denne gang var der kun 5.700 tilskuere. De så et Hellas-mandskab spille over evne, skrev Allan Larsen, mangeårig formand for Danske Sportsjournalister, i Politiken:
-Sangen har vinger, hedder det i den populære operette Farinelli. Og det samme havde Hellas’ målmand Tonny Nuppenau, der er kendt fra radioens underholdningskor. Han fløj rundt mellem stængerne og klarede alt i stor stil.
AGF vandt 1-0 på et mål efter ti minutter i den forlængede spilletid. Det skulle dog ikke have været godkendt, eftersom landsholdsangriberen John Jensen sparkede bolden ud af hånden på Tonny Nuppenau, så Herluf Westergaard kunne trille den i nettet.
Tonny Nuppenau og hans holdkammerater måtte trøste sig med at blive hyldet af 37.000 tilskuere i Idrætsparken 28. maj 1961, da Danmark på et mål af Ole Madsen spillede 1-1 mod DDR. De blev belønnet med dagbladet BT’s trofæ – et krus i sølv – for sæsonens største præstation i DBU’s landspokalturnering.
-Hellas er et eksempel på hvad godt samarbejde og ukuelig sejrsvilje kan føre til, sagde BT’s navnkundige sportsredaktør Børge Munk Jensen.
AGF vandt turneringen med en sejr på 2-1 over Brønshøj Boldklub i semifinalerne og på 2-0 over KB i finalen i Idrætsparken.
Tonny Landy Kaj Nuppenau (født 30. juli 1937) debuterede i Verdis ’La Traviata’ – verdens mest populære opera. Det var i 1966, samme år, som han blev gift med sopranen Tove Hyldgaard, og blev begyndelsen på en lang gylden årrække på operaerne i Lübeck og Göteborg samt på Det Kongelige Teater, hvor han medvirkede i flere end 700 forestillinger.
Som Politikens musikanmelder Thomas Michelsen skrev:
Tonny Landy var en ægte tenor, og længe efter den normale pension kunne han stadig synge det høje c. Det er der ikke mange operasangere, der kan prale af.
Boldklubben Hellas blev stiftet 23. juni 1926. Det var den sportsinteresserede Carl Matzen, vicevært i kommunens ejendom på Carl Langesvej i Valby, der fik til opgave at samle kvarterets ungdom til sund og god idræt.
På hans foranledning foretog de unge en indsamling, der gav 21,50 kroner; nok til at kunne købe en fodbold. Den blev brugt til et five-a-side stævne Sct. Hans aften på en mark i kvarteret. De fem drenge på det vindende hold fik hver et Peter & Ping-emblem til 35 øre stykket.
Samtidigt blev der holdt generalforsamling, hvor Carl Matzen blev valgt som formand.
Hellas, det græske navn for Grækenland, trives stadig særdeles godt.
-Vi har oplevet en blomstrende udvikling i de senere år, oplyser formanden Henrik Christensen. Vi har omkring 1.000 medlemmer, og det er vi glade for og stolte af – ligesom vi stadig er det for 1. holdets bedrift i DBU’s Landspokalturnering for mere end 60 år siden; det sportslige højdepunkt i klubbens historie.
Det bedste seniorhold i Hellas spiller i Serie 1 under DBU København.